Elever sidder på række

Talentprogram til talentfulde unge

Akademiet for Talentfulde Unge Øst starter talentprogram til erhvervsuddannelser med fokus på at styrke kompetencer inden for innovation og entreprenørskab.

Hvorfor støtter vi

Danmark er fuld af dygtige elever på erhvervsuddannelserne. Nu får 40 af de særligt talentfulde og entreprenante elever mulighed for at udfolde og udvikle sig sammen. Dermed vil talentprogrammet både styrke elevernes kvalifikationer, erhvervsskolernes profil, og forhåbentligt inspirere andre dygtige unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Hvad er formålet

Akademiet for Talentfulde Unge Øst samler elever på tværs af erhvervsuddannelserne og tilbyder dem workshops med førende virksomheder, opinionsledere og iværksættere – undervisning, som ligger uden for deres normale pensum, og som giver dem mulighed for at udvikle sig i et fællesskab med andre talentfulde og entreprenante unge.

Diplomprogram for 40 talentfulde erhvervsskoleelever

I februar 2019 starter 40 talentfulde erhvervsskoleelever på Akademiet for Talentfulde Unge Østs nye diplomprogram.

Akademiet for Talentfulde Unge Øst samler elever på tværs af erhvervsuddannelserne og tilbyder dem workshops med førende virksomheder, opinionsledere og iværksættere – undervisning, som ligger uden for deres normale pensum, og som giver dem mulighed for at udvikle sig i et fællesskab med andre talentfulde og entreprenante unge.

På det etårige diplomprogram opnår deltagerne praktisk og teoretisk viden om bl.a. ledelse, innovation, markedsføring, jura og økonomi. Viden, som er med til at fremtidssikre deres kompetencer i et globalt videnssamfund. I 2020 starter yderligere 60 talenter med målet om at skabe et blivende og forankret tilbud til de talentfulde unge på erhvervsuddannelserne.

Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Akademiet for Talentfulde Unge Øst tilbyder diplomprogrammer til særligt dygtige, motiverede og talentfulde unge.

Talentprogrammerne består af oplæg og workshops med førende forskere, opinionsledere, virksomheder og andre eksperter indenfor et bredt fagligt felt, samtidig med at der sættes fokus på personlig udvikling og fællesskab.

ATU Øst samarbejder med en stor del af skoler, ungdomsuddannelser og universiteter på Sjælland. Hertil kommer en række af landets førende eksperter og opinionsledere fra universiteter, virksomheder og organisationer.

Læs mere på www.talentfuldeunge.dk

Talent skal dyrkes

For mens Danmark og erhvervslivet efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft og dygtige iværksættere, sidder der på de danske erhvervsskoler innovative og entreprenante talenter, som efterspørger mere viden og hjælp til at omsætte deres ideer til virkelighed. Disse ambitiøse unge udgør et kæmpe potentiale for det danske samfund.

Dansk erhvervsliv efterspørger dygtige og innovative unge, så vi har slet ikke råd til at tabe talenterne på gulvet. For det er dem, som skal udvikle innovative og banebrydende produkter, skabe arbejdspladser og starte nye virksomheder op. Ligesom vi skal sørge for de svageste, er det vigtigt, at vi også dyrker vores talenter, så de kan udnytte deres potentiale til gavn for os alle,"
udtaler Ellen Smidt-Nielsen, sekretariatschef på Akademiet for Talentfulde Unge Øst.

Og talentudvikling er vigtig. Danmark har behov for flere erhvervsuddannede unge, som formår at tænke stort og som kan omsætte konkret viden til nye ideer, produkter, projekter og virksomheder. Men det kræver de rigtige rammer, at talenterne ses og høres; at de udfordres og får den nødvendige viden, der hjælper dem til at realisere deres ideer.

"Danmark er fuld af dygtige elever på erhvervsuddannelserne. Nu får 40 af de særligt talentfulde og entreprenante elever mulighed for at udfolde og udvikle sig sammen. Dermed vil talentprogrammet både styrke elevernes kvalifikationer, erhvervsskolernes profil, og forhåbentligt inspirere andre dygtige unge til at vælge en erhvervsuddannelse," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Tietgenfonden, som støtter gode liv.

ATU Østs Erhvervsmesse 2022

På ATU Østs Erhvervsmesse 6. maj hos Tietgenfonden, Heerings Gaard på Christianshavn, var der inviteret en række toneangivende aktører til at give deres bud på, hvordan vi gør erhvervsskolerne til et attraktiv uddannelsesvalg, herunder sikrer den nødvendige talentudvikling.

ATU Østs direktør Ellen Smidt-Nielsen lagde især vægt på, at tilbud om talentudvikling er en vigtig parameter for erhvervsskolerne, når de skal tiltrække nye elever:

Forskning og erfaring viser, at investering i talentudvikling på skoler og uddannelser kan bidrage til en kulturforandring på skoler og uddannelser, da fokus på talent og talentudvikling har en positiv og afsmittende effekt på energien og det faglige engagement i undervisningen”
...
Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.
Boss Ladies v. projektleder Christina Øager Hvordan øger vi rekrutteringen af kvinder til de tekniske erhvervsuddannelser og hvordan sikrer vi talentudviklingen?

På Erhvervsmessen var der fokus på 4 centrale temaområder:

  1. Nødvendigheden af at uddanne flere faglærte og for at gøre valget til en erhvervsuddannelse endnu mere attraktivt
  2. Behovet for at rekruttere flere kvinder til specielt de tekniske erhvervsuddannelser
  3. Behovet for at udvikle arbejdet med talentudvikling på erhvervsuddannelserne
  4. Behovet for arbejde endnu mere fokuseret med klimasikring og med den grønne omstilling.

Læs mere om Erhvervsmessen og se flere videofilmede temaoplæg her.

Kort og kontant

Projektnavn
Talentprogram til talentfulde unge på erhvervsskolerne
Projektejer
Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Projektperiode
2018-2022
Støttet med
3,5 mio. kr.
Samlet budget
4,2 mio. kr.

Få mere af vide

Ellen Smidt-Nielsen
Sekretariatschef
Akademiet for Talentfulde Unge Øst
2380 5522

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent

Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.

4070 3765

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.