Bestyrelse

Tietgenfondens bestyrelse består af syv medlemmer, der har ansvar for at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser.

Bestyrelsen Tietgenfonden 2024

Tietgenfondens bestyrelsesmedlemmer

  • Bestyrelsesformand, Jens Bjørn Andersen
  • Næstformand, Executive Vice President People, Culture & Sustainability Louise Gade
  • Bestyrelsesmedlem, direktør Torben Laustsen
  • Bestyrelsesmedlem, adm. direktør Mads Hylleholt Bøttger
  • Bestyrelsesmedlem, cheflæge, professor i klinisk onkologi Karina Dahl Steffensen
  • Bestyrelsesmedlem, professor Noemi Katznelson
  • Bestyrelsesmedlem, skovrider Søren Hald

Læs mere om bestyrelsesmedlemmerne

Bestyrelsens opgave

På minimum fem årlige ordinære bestyrelsesmøder træffer bestyrelsen afgørelse i alle uddelingssager og andre spørgsmål for fonden.

Det er bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser. Bestyrelsen har som mål, at danskerne - "almenheden" - får bedst mulig gavn af fondens uddelinger.

Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af spørgsmål, hvor der er en synlig og oplagt relation mellem vedkommende og en given ansøger. Et medlem har pligt til at oplyse om potentielle interessekonflikter.

Vederlag

Tietgenfondens bestyrelsesmedlemmer modtager for bestyrelsesarbejdet et fast årligt vederlag.

Formanden modtager 88.092 kr. i bestyrelseshonorar. Næstformanden modtager 58.948 kr. og menige medlemmer modtager 35.104 kr. i bestyrelseshonorar (2024). Medlemmerne af investeringsudvalget modtager ikke særskilt honorar herfor. Eventuelle observatører modtager samme honorar som menige medlemmer af bestyrelsen.

Tietgenfonden har ingen medarbejdere og dermed ingen direktion, idet fonden har indgået en administrationsaftale med Nordea-fonden.

Bestyrelsens sammensætning

Ved besættelse af bestyrelsesposterne tilstræbes en bredde i medlemmernes samlede kvalifikationer og en tilknytning til forskellige danske landsdele. Bestyrelsen supplerer sig selv og kan bestå af seks til ni medlemmer. Ved rekruttering af nye medlemmer udarbejdes en kandidatprofil og sammen med et rekrutteringsfirma identificeres relevante kandidater.

Med henblik på at sikre kontinuitet og gode overgange i forbindelse med udskiftninger i bestyrelsen kan der udpeges en eller flere observatører.

Bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode på to år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Der kan ikke ske valg eller genvalg af personer, der har været medlem af bestyrelsen i mere end i alt 12 år. Såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen eller hensynet til kontinuitet gør det ønskeligt, kan 12-års reglen efter beslutning i bestyrelsen fraviges.

Aldersgrænsen for medlemmer af fondens bestyrelse er 75 år.

Udvalg

Tietgenfondens bestyrelse kan løbende nedsætte udvalg.

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.