Innovation og iværksætteri

Tietgenfonden støtter projekter, der styrker dansk erhvervsliv gennem ny viden og innovation.

Ny viden og innovation

Med fokusområdet 'Innovation og iværksætteri' støtter Tietgenfonden projekter, der i en mere bred forstand styrker dansk erhvervsliv gennem ny viden og innovation.  

Det kan eksempelvis være projekter, der sætter lys på innovative tilgange til vækst og virkelyst eller spot på rollemodeller, der i forlængelse af en uddannelse som håndværker har skabt innovation og grundlag for etablering af små og mellemstore virksomheder i hele landet.

Endelig kan det også være projekter, der genererer ny strategiunderstøttende viden for fonden eller på anden vis befordrer innovation og virkelyst i dansk erhvervsliv. 

Hvem kan søge?

Vidensinstitutioner, brancheforeninger, tænketanke m.fl. kan søge støtte. 

Der kan også være flere af disse ansøgere, der danner partnerskaber om at skabe ny viden og innovation.

Det vægter vi

  • Fokus på ESG og bæredygtige løsninger. 

  • Vi støtter projekter med landsdækkende relevans, som er rettet mod brede målgrupper og rækker ud over enkelte skoler og kommuner. 

  • Vi vægter projekter af høj kvalitet og originalitet, som involverer mange mennesker. Projekterne skal have et klart tilhørsforhold til Danmark. 

  • Fondens midler skal uddeles tæt på erhvervsuddannelsernes praksis herunder til aktører, der kan påvirke og skabe forandring i uddannelserne, således at sandsynligheden for forankring af projekterne i en efterfølgende drift øges.

  • Vi vægter samarbejder og ser positivt på projekter, som har medfinansiering fra andre fonde, stat eller kommuner og en ikke uvæsentlig egenfinansiering. 
  • Vi vægter involvering og dialog med målgrupperne i udvikling og gennemførelse af projekter.

...

Få en første vurdering af jeres idé

Før I går i gang med at skrive jeres ansøgning, anbefaler vi, at I kontakter os. Enten telefonisk eller ved at indsende jeres idé til en 'første vurdering' med svar inden for 72 timer, så I sikrer jer, at projektet falder inden for fondens støtteområder.

Få en første vurdering

Søg støtte

Eksempler på støttede projekter

Elev ved maskine

Kortlægning af indsatser målrettet unges søgning mod erhvervsuddannelserne vil bidrage til...

Bro i København

Projektet 'Erhvervsudvikling og grøn omstilling' skal afdække, hvordan danske virksomheder kan få...

Vores kriterier

  • Alle støttede projekter skal som minimum adressere, hvordan gennemførelsen påvirker og understøtter bæredygtighed. Større projekter skal i kraft af deres gennemførelse understøtte såvel miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed (ESG). 
  • Tietgenfonden har et almennyttigt formål. Det betyder, at projekterne skal være bredt tilgængelige og nyttige for mange og samfundet som helhed og uden kommerciel vinding for enkelte virksomheder eller individer. 

  • Vi støtter ikke enkeltpersoners individuelle projekter, sponsorater af individer eller private erhvervsvirksomheder og selskaber (A/S, I/S, Aps m.v.). 

  • Vi støtter aktuelle projekter og yder derfor ikke støtte til projekter, der allerede er igangsat eller afviklet på ansøgningstidspunktet. 

...

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.