Overgange

Tietgenfonden støtter gode overgange og sammenhænge mellem skolegang, praktik og arbejdsliv.

Gode overgange mellem uddannelse- og arbejdsliv

Erhvervsuddannelserne er præget af en række overgange, hvor risikoen for fravalg eller frafald er stor. Mellem grundforløb og hovedforløb og mellem skole, praktik og arbejdsliv.   

Med fokusområdet 'Overgange' støtter Tietgenfonden projekter, som bidrager til at skabe gode overgange og sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv, med ønsket om at flere erhvervselever gennemfører og får en god oplevelse undervejs på deres uddannelse, og når de træder ind på arbejdsmarkedet.

Hvem kan søge?

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, elevorganisationer, erhvervsskoler og videns- og analyseinstitutioner kan søge støtte.

Der kan også være flere af disse ansøgere, der danner partnerskaber om at skabe bedre overgange mellem uddannelse og arbejdsliv. 

Det vægter vi

  • Vi støtter projekter med landsdækkende relevans, som er rettet mod brede målgrupper og rækker ud over enkelte skoler og kommuner. 

  • Vi vægter projekter af høj kvalitet og originalitet, som involverer mange mennesker. Projekterne skal have et klart tilhørsforhold til Danmark. 

  • Fondens midler skal uddeles tæt på erhvervsuddannelsernes praksis herunder til aktører, der kan påvirke og skabe forandring i uddannelserne, således at sandsynligheden for forankring af projekterne i en efterfølgende drift øges.

  • Vi vægter samarbejder og ser positivt på projekter, som har medfinansiering fra andre fonde, stat eller kommuner og en ikke uvæsentlig egenfinansiering. 
  • Vi vægter involvering og dialog med målgrupperne i udvikling og gennemførelse af projekter.

...

Få en første vurdering af jeres idé

Før I går i gang med at skrive jeres ansøgning, anbefaler vi, at I kontakter os. Enten telefonisk eller ved at indsende jeres idé til en 'første vurdering' med svar inden for 72 timer, så I sikrer jer, at projektet falder inden for fondens støtteområder.

Få en første vurdering

Søg støtte

Eksempler på støttede projekter

Kvinde svejser

Business Center Bornholm udvikler med projektet ”Faglært er fedt” nye metoder for at sikre...

Industriteknikere

Der er mangel på industriteknikere og værktøjsmagere. Indsatsen 'Uddannelsesbro til metalindustrien'...

Vores kriterier

  • Alle støttede projekter skal som minimum adressere, hvordan gennemførelsen påvirker og understøtter bæredygtighed. Større projekter skal i kraft af deres gennemførelse understøtte såvel miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed (ESG). 
  • Tietgenfonden har et almennyttigt formål. Det betyder, at projekterne skal være bredt tilgængelige og nyttige for mange og samfundet som helhed og uden kommerciel vinding for enkelte virksomheder eller individer. 

  • Vi støtter ikke enkeltpersoners individuelle projekter, sponsorater af individer eller private erhvervsvirksomheder og selskaber (A/S, I/S, Aps m.v.). 

  • Vi støtter aktuelle projekter og yder derfor ikke støtte til projekter, der allerede er igangsat eller afviklet på ansøgningstidspunktet. 

...

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.