Køkkenfaciliteter til GastroEvent

Køkkenfaciliteter til GastroEvent

Projektet skal bidrage til at få flere unge til at få interesse for kokke- og restaurationsbranchen under deres ophold på studieretning GastroEvent, med henblik på efterfølgende at søge praktikpladser og erhvervsuddannelser inden for branchen. 

Hvorfor støtter vi

Vi støtter projektet, da det gennem en opgradering af køkkenfaciliteter kan være med til at stimulere elevers interesse for håndværksfagene og en faglært uddannelse.

Hvad er formålet

Projektets aktiviteter består af opgradere køkkenfaciliteter til studieretningen GastroEvent.

Skabe interesse for kokke- og restaurationsbranchen

Projektet ”Køkkenfaciliteter til GastroEvent” til Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole er led i en større plan om at opkvalificere studieretningen Gastronomi på skolen.

På studieretningen vil de kommende elever lære at planlægge, koordinere og arrangere forskellige events med maden i fokus samt nørde og eksperimentere med madlavning. For at rekruttere flere elever til Gastroevent, vil skolen, i et nyindrettet og tidssvarende køkken med faciliteter, som er i tråd med de drømme, der er om at løfte faget, og dermed interessen, have mulighed for at øge både kvantiteten og kvaliteten i produktion og samarbejder.

I et kombineret gastrokøkken og undervisningslokale vil skolen skrue op for elevernes medbestemmelse og engagement og lade hænder og hoved arbejde sammen. Der skal være fokus på et fællesskab om en praksisfaglighed, som består af idégenerering, planlægning og afvikling af større og mindre madevents ud af huset samt grundlæggende kendskab til sæsonernes råvarer, tilberedningsmetoder og nye food trends – alt sammen i et bæredygtigt perspektiv.

Med nye køkkenfaciliteter kan skolen tilbyde de kommende elever på studieretningen en kreativ introduktion til madens verden og bygge bro til erhvervsuddannelserne med henblik på at få flere unge til at uddanne sig som fremtidens kokke og madnørder.

Interesse for erhvervsuddannelser og kloge hænder

Der er i øjeblikket mangel på dygtige kokke og tjenere inden for hotel- og restaurationsbranchen.

Det er særligt et problem set i lyset af, at at hele restaurationsbranchen og befolkningens generelle interesse for gastronomiske oplevelser er i vækst.

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole har valgt at have ekstra fokus på håndværk, og lader de praktiske fag gå hånd i hånd med de boglige. Det gør sig også gældende på studieretningen, GastroEvent.

Skolens vision er at få endnu flere unge til at få interesse for branchen. Faciliteterne i produktionskøkkenet var ikke længere tidssvarende i forhold til drømmen om at løfte faget yderligere. En opgradering af køkkenet vil øge kvantitet og kvalitet markant. Et nyt køkken indgår desuden i en større, grøn visionsplan for skolen.

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole har for nyligt købt en mark på cirka 20 hektar som led i en grøn fremtidssikring af skolen. Til foråret 2023 plantes 10 hektar fredskov, og derudover drømmer skolen om at etablere et økologisk mini-landbrug med tilhørende skovhave. Det gør de for at få flere unge mennesker ud at opleve naturen og for at opnå en høj grad af selvforsyning af råvarer på skolen. Fremtidens kokke og tjenere vil hos dem blive præsenteret for ”fra jord til bord” princippet, og vil få forståelse for ressourcer og bæredygtig mad, som harmonerer med den grønne omstilling og FN’s verdensmål.

Skolen vil gøre kokkefaget og madkunsten attraktivt igen for unge at beskæftige sig med. Det kræver en omkalfatring af hvordan branchen opfattes, og det ved skolen hvordan man gør.

Kort og kontant

Projektnavn
Køkkenfaciliteter til GastroEvent
Projektejer
Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole
Projektperiode
2023
Støttet med
800.000 kr.
Samlet budget
1,1 mio. kr.

Få mere af vide

Jens Beemann
Forstander
Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole
2653 2617

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent

Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.

4070 3765

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.