Tektanken i stor skala

Tektanken i stor skala

Naturvidenskabernes Hus vil med ’Tektanken i stor skala' inspirere flere unge til at se mulighederne i en erhvervsuddannelse.

Hvorfor støtter vi

Valg af uddannelse er en hjørnesten i de fleste unges liv. Derfor er det vigtigt, at unge og deres forældre også kender til erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, uddannelserne kan give. Projektet er med til, at flere unge og forældre får øjnene op for erhvervsuddannelsernes mange tilbud. Vi har som samfund brug for mangfoldighed både i uddannelserne og i uddannelsesvalget.

Hvad er formålet

Initiativet ’Tektanken i stor skala' vil inspirere flere unge til at se mulighederne i en erhvervsuddannelse. Blandt andet med et nyt koncept, der vil fokusere på de unges forældre.

Attraktiv alternativ til gymnasiet

Der findes en verden af spændende og vellønnede jobmuligheder inden for det faglærte område, og erhvervsskolerne er derfor et attraktivt alternativ til gymnasiet. Det er hovedbudskabet i Tektanken i stor skala, der skal åbne de unges øje for en faglært fremtid.

De 2,5 millioner kroner fra Tietgenfonden falder på et tørt sted. Der er nemlig brug for flere faglærte. Mange danske virksomheder mangler allerede specialiseret faglært arbejdskraft, og den tendens bliver kun forstærket de kommende år. Derfor gælder det om at introducere de unge til muligheden, pointerer direktør Nanna Seidelin fra Naturvidenskabernes Hus:

Det er meget vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, men det er svært at vælge en uddannelse eller et fag, man aldrig har hørt om. Derfor arbejder vi målrettet, sammen med en lang række danske virksomheder, på at få de unge til se mulighederne som faglært"
...

Flere inspirerede unge

Naturvidenskabernes Hus samarbejder med en lang række danske virksomheder og skoler om at lave spændende skole-virksomhedsforløb, som sætter fokus på behovet for flere faglærte. Under skole-virksomhedsforløbene skal de unge arbejde med faglige, virksomhedsrelaterede opgaver, besøge virksomheder, møde interessante faglærte rollemodeller og på den måde stifte bekendtskab med et håndværksfag i et forløb, hvor naturfagsundervisningen bliver anvendelsesorienteret og konkret.

En klar målsætning med Tektanken i stor skala er, at få flere samarbejder i gang, så langt flere unge bliver inspireret til at vælge en erhvervsuddannelse. 

”Vi er virkelig glade for støtten. Den er med til at gøre, at vi kan nå vores målsætning om, at der i 2020 er 10.000 danske skoleelever, der deltager i et Tektanken i stor skala-arrangement,” siger Nanna Seidelin.

I 2017 deltog 630 elever i et Tektanken i stor skala-arrangement.

Forældre er nøglen til unges uddannelsesvalg

De konkrete aktiviteter i Tektanken i stor skala tager normalt udgangspunkt i et samarbejde mellem en virksomhed og en eller flere skoler. Men et nyt koncept, som det med støtten nu bliver mulig at sætte i søen, vil fokusere på de unges forældre.

”Vi får nu kræfter til at komme i dialog med en gruppe, der måske er lige så vigtig for de unges valg af uddannelse som de unge selv – nemlig deres forældre,” siger Nanna Seidelin.

Konceptet er ikke færdigudviklet, men vil inddrage forældrene i samspillet mellem de unge, skolen og virksomheden i en form for forældreaften.

Bedre kendskab til karrieremuligheder 

Tietgenfonden har de næste tre år øremærket 75 mio. kr. til initiativer, der får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. 

"Valg af uddannelse er en hjørnesten i de fleste unges liv. Derfor er det vigtigt, at unge og deres forældre også kender til erhvervsuddannelserne og de karrieremuligheder, uddannelserne kan give. Projektet er med til, at flere unge og forældre får øjnene op for erhvervsuddannelsernes mange tilbud. Vi har som samfund brug for mangfoldighed både i uddannelserne og i uddannelsesvalget," siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Tietgenfonden, som støtter gode liv.

Kort og kontant

Projektnavn
Tektanken i stor skala
Projektejer
Naturvidenskabernes Hus
Projektperiode
2018-2020
Støttet med
2,5 mio. kr.
Samlet budget
19,8 mio. kr.

Få mere af vide

Christina Mikkelsen
Seniorprojektleder
Naturvidenskabernes Hus
6170 1067

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent

Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.

4070 3765

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.