Praksiscirkler - en samarbejdsmodel
I ’Praksiscirkler’ samarbejder Professionshøjskolen Absalon med ZBC Ringsted, EUC Nordvestsjælland og CELF Nakskov og en række folkeskoler om at skabe gode stedbundne samarbejdsrelationer mellem skoler og erhvervsskoler gennem lærernes deltagelse på en række praksiscirkelmøder.
Tietgenfonden støtter med 2,5 mio. kr. projektet 'Praksiscirkler', der skal give flere elever lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Her skal skolelærere i praktiske fag opnå kompetencer til at undervise erhvervsrettet, så flere elever vælger en erhvervsuddannelse.
Målet med 'Praksiscirkler' er, gennem samarbejde med tre erhvervsskoler, at udvide skolelæreres viden om, forståelse af og kendskab til forskellige erhvervsskoler, således at de kan videregive denne viden og indsigt til deres elever i skolen. På den måde kan eleverne få øjnene op for de muligheder, en erhvervsuddannelse kan tilbyde dem.
Baggrund for projektet
Grundskoleelever i Danmark inspireres ikke ligeværdigt til gymnasiale- og erhvervsuddannelser i Danmark (Rambøll, 2018; EVA 2015). Undersøgelser viser, at undervisningen i skolen især forbereder eleverne til at påbegynde en gymnasial ungdomsuddannelse.
Alene 14 % af lærerne (EVA, 2015) vurderer, at deres undervisning er rettet mod erhvervsuddannelser. Lærere i folkeskolen spiller en vigtig rolle for eleverne, når de skal vælge en ungdomsuddannelse (EVA, 2011, 2013). Der er derfor et potentiale i at omkvalificere lærerne, således at lærerens undervisning og vejledning af elever i undervisningen bliver mere kvalificeret og tilgodeser både de gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.
Kursusdage med praktiske aktiviteter
Projektet 'Praksiscirkler' blev iværksat med det formål at øge lærernes viden om, kendskab til og forståelse af, hvilke regler, krav, formål og muligheder forskellige erhvervsuddannelser kan tilbyde deres elever, således at de blev i stand til at åbne elevers øjne for erhvervsuddannelser.
En praksiscirkel består af tre dage i løbet af et halvt år, hvor faglærere fra erhvervsuddannelser og lærere fra skoler mødes og arbejder sammen om en praktisk faglig øvelse.
Projekt Praksiscirkler etablerede tre praksiscirkler, hvor lærere i madkundskab, billedkunst og håndværk og design mødtes med tilsvarende erhvervsuddannelser. Den første dag mødtes deltagerne på henholdsvis smedeuddannelsen på CELF i Nakskov, glarmesteruddannelsen på Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser i Audebo samt bager- og konditoruddannelsen på ZBC i Ringsted. Den anden dag mødtes de igen på en lokal folkeskole, og tredje dag var de tilbage på erhvervsskolen.
Centralt på praksiscirkel-kursusdagene er de praktiske aktiviteter, hvor de to lærergrupper arbejder sammen om at løse opgaver. Det kunne være at samle et bålfad i jern eller lave fasan shawarma efter at have plukket fuglene. Foruden den praktiske aktivitet er der refleksive opgaver over forskellige emner, som deltagerne diskuterer sammen i grupper efter et oplæg om emnet. Emnet kan f.eks. være faglig stolthed, eller hvordan man anvender teori i praktiske aktiviteter i undervisningen. Som en del af kurset var der også rundvisning på erhvervsskolecenteret eller på folkeskolen.
Mellem praksiscirkel-dagene fik deltagerne en opgave, en mikroafprøvning, som de skulle løse til næste gang.
Cirkelbevægelsen betød, at deltagerne lærte hinandens arbejdspraksisser at kende. De fik gennem deltagelsen i samarbejdet om de teoretiske emner og de praktiske øvelser dannet relationer, indsigter og forståelser af hinandens rammer for arbejdet.
Evalueringen af praksiscirkel-forløbene
Foreløbige evalueringer gennemført på sidste praksiscirkeldag viser, at nogle af lærerne ændrede deres opfattelse af deres lærerarbejde. De var kommet frem til, at de skulle undervise anderledes og mere erhvervsrettet. De mente nu, at det var deres ansvar at åbne elevernes øjne for erhvervsskoler og ikke blot gymnasiet, som de - som mange andre lærere (EVA, 2015, Rambøll, 2018) hidtil havde gjort.
Lærerne fik gennem deltagelse i projekt Praksiscirkler udviklet både deres faglige kompetencer og en kompetence i at henvise til erhvervsuddannelser i deres undervisning.
En lærer udtrykker det således:
Jeg er blevet opmærksom på, at der er mange måder at få teorien ind i madkundskab på. Og jeg er blevet opmærksom på, at vores elever skal have udvidet deres viden om erhvervsuddannelser, og at erhvervsuddannelserne kan passe bedre til nogle af vores elever.”
Nogle lærere havde tilmed ændret deres opfattelse af egen lærergerning. En lærer siger, at han ”håber at være en god ambassadør for erhvervsuddannelser gennem skolelærerjobbet”. Andre fortæller, hvordan de nu vil undervise anderledes og med faglig stolthed.
Kort og kontant
Få mere af vide
Kontakt
Nanna Hølge-Hazelton
Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.
