Underviser og elever

Hands-on

Hands-on får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse gennem 22 spændende liveshows - alle med fokus på faglærtes betydning for Danmark.

Hvorfor støtter vi

Tietgenfonden støtter Hands-on, da projektet kæmper for at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive. Det er vigtigt at tiltrække flere unge til disse slags uddannelser, da faglærte har en stor betydning for det danske samfund.

Hvad er formålet

Formålet med Hands-on er, at italesætte og vise erhvervsuddannelserne på en helt anden måde, end eleverne og de voksne omkring dem både i skolen og hjemmet tidligere har set. Dette vil være med til, at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. 

Erhvervsuddannelser giver superkræfter

En erhvervsuddannelse giver identitet, autoritet og en særlig ’superkraft’. Det er budskabet i projektet, som består af 22 liveshows, hvor fagligt stolte elever fra erhvervsuddannelser demonstrerer, hvorfor en erhvervsuddannelse i industrien er et attraktivt uddannelsesvalg.

De 22 shows holdes på erhvervsskoler over hele landet, og ved hvert show bliver lokale grundskoler inviteret til at være publikum. Samtidig kan andre fra målgruppen, som primært er 13-18-årige, se med på YouTube, gamerplatformen Twitch og sociale medier.

"Med projektet ønsker vi at vise de ambitioner og den passion, som findes hos rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse. At lade de unge elever selv stå for den fortælling styrker budskabet og gør det muligt for målgruppen at spejle sig i rollemodeller. Samtidig kan vi komme ud til rigtig mange uddannelsesøgende unge, fordi vi bruger kanaler, hvor de allerede er aktive," fortæller projektleder for Hands-on, Thea Wanning.

Erhvervsuddannelser vises på helt ny måde

Det er organisationerne bag Hands-on, Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund, HK Privat og DI, som står bag projektet og finansierer en del af det. Tietgenfonden støtter også projektet med 1,9 mio.kr.

”Der er tale om et nyt og banebrydende projekt, som vil italesætte og vise erhvervsuddannelserne på en helt anden måde, end eleverne og de voksne omkring dem både i skolen og hjemmet tidligere har set. Det bliver spændende at følge, hvordan Hands-ons anderledes tilgang og utraditionelle 'vejledning' virker og trænger igennem til de unge,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Tietgenfonden.

Kort og kontant

Projektnavn
Hands-on
Projektejer
Hands-on
Projektperiode
2019-2021
Støttet med
1,9 mio. kr.
Samlet budget
3,9 mio. kr.

Få mere af vide

Thea Wanning
Projektansvarlig
Hands-on
5160 0075

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent

Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.

4070 3765

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.