Elever på havn

Håndværk på Havnen

Mere end 700 unge i 8. og 9. klasse vil med 'Håndværk på havnen' bygge både sammen med håndværkere fra lokale erhvervsskoler.

Hvorfor støtter vi

Projektet 'Håndværk på Havnen' giver unge en unik mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem et konkret projekt i et autentisk miljø.

Hvad er formålet

Samarbejdsprojektet ’Håndværk på Havnen,’ der er støttet med 3,5 mio. kr. af Tietgenfonden skal over en tre-årig periode henvende sig til lærere og elever i folkeskolens nye fag ’Håndværk og design’ for at give unge praktisk erfaring med det gode håndværk i et autentisk miljø. Eleverne vil få ejerskab over egen byggeproces og skal selv stå med værktøj og materialer i hånden - i tæt samarbejde med undervisere fra U/NORD og M/S Undervisning.

Værktøj og materialer i hånden på flere unge

Hvordan får man flere unge til at interessere sig for det gode håndværk og på sigt vælge en erhvervsuddannelse? Samarbejdsprojektet ’Håndværk på Havnen,’ der er støttet med 3,5 mio. kr. af Tietgenfonden over en tre-årig periode, og henvender sig til lærere og elever i folkeskolens nye fag ’Håndværk og design,’ skal netop give unge praktisk erfaring med det gode håndværk i et autentisk miljø.

I et tæt parløb tilbyder Bådebyggeruddannelsen ved U/NORD og M/S Museet for Søfart elever fra lokale skoler undervisning i en autentisk bådebyggerproces fra idé til færdig båd. Eleverne får ejerskab over egen byggeproces og skal selv stå med værktøj og materialer i hånden - i tæt samarbejde med undervisere fra U/NORD og M/S Undervisning.

Projektet består af et 3-årigt forløb, hvor mere end 700 unge i 8. og 9. klasse bygger både sammen med håndværkere fra lokale erhvervsskoler. I første omgang påbegyndes som et samarbejde mellem U/NORD, Helsingør Kommune og M/S Museet for Søfart og udbredes derefter til flere steder i landet. 

Lokal og national forankring

Med Helsingørs maritime historie, og de mange nye tiltag omkring Historisk Havn, er placeringen af undervisningen i M/S Museet for Søfarts tørdok og på havnen oplagt. Og på længere sigt skal projektet videre til andre steder i Danmark med stærke maritime miljøer. Formålet er at give unge mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem et konkret projekt.

"Vi ønsker at gøre de unge opmærksomme på en uddannelse i lokalområdet – Bådebyggeruddannelsen ved U/NORD, der åbner mange muligheder for beskæftigelse og som samtidig er forankret i områdets historie og identitet," siger Jacob Krøyer Olsen, uddannelsesleder ved U/NORD.

Projektet vil, udover det konkrete håndværksarbejde, involvere fortællinger fra de ældre rollemodeller, der er uddannet på havnen i Helsingør – fra Troels Kløvedal til skibsværftets faglærte håndværkere.

"Det bliver fantastisk, at tørdokken nu igen kommer til give genlyd af bådebyggeri og håndværk, og vi glæder os enormt til at være med til at udvikle undervisningsforløb, der inddrager nogle af de værftsarbejdere, som gennem årene har haft deres gang i tørdokken og på havnen," siger Ulla Tofte, direktør for M/S Museet for Søfart.

Kontakt

Kontakt uddannelsesleder Jacob Krøyer Olsen, U/NORD, på 9133 0146.

Skoler der er interesserede, kan kontakte Maiken Bjørnholt, M/S Museet for Søfart på 4928 0210 eller mail mbj@mfs.dk.

Kort og kontant

Projektnavn
Håndværk på Havnen
Projektejer
U/NORD og M/S Museet for Søfart
Projektperiode
2019-2023
Støttet med
3,5 mio.kr.
Samlet budget
4 mio. kr.

Få mere af vide

Jacob Krøyer Olsen
Uddannelseschef
U/NORD
91330146

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent

Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.

4070 3765

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.