To drenge arbejder med maskine

E2E - Med Verdensmålene i hænderne

Efterskolerne vil både åbne efterskoleelevernes blik for erhvervsuddannelserne og gøre dem mere bevidste om FN's verdensmål.

Hvorfor støtter vi

Brobygning er et vigtigt redskab i forhold til valg af ungdomsuddannelse hos især uafklarede unge, hvor en studentereksamen ikke nødvendigvis er det mest oplagte. Projektet vil ruste eleverne til bedre til at træffe valg af ungdomsuddannelse og vise dem de muligheder, som valg af en erhvervsuddannelse giver dem. Projektet understøtter også unges udvikling af egne løsninger på en global samfundsdagsorden, som står højt på lystavlen i generationen. På den måde kan projektet styrke erhvervsuddannelsernes oplevede relevans og image blandt unge.

Hvad er formålet

Det nye projekt hedder 'E2E - med verdensmålene i hænderne', og som titlen antyder, skiller det sig ud fra det oprindelige E2E-projekt ved at have et verdensmål-benspænd, som er afgørende for elevernes valg af case og indholdet af den brobygning, som de modtager. Elevernes ideer skal altså relatere sig til et af FN's 17 verdensmål, og erhvervsskolerne skal gennem IBO-brobygningsforløbet give konkrete eksempler på, hvordan de kan løse de globale udfordringer.

Efterskole til erhvervsskole

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Det er der bred enighed om på Christiansborg. Men hvordan får man så de unge til at vælge erhvervsuddannelserne? I Region Syddanmark har Efterskolerne med projektet E2E, som står for 'Efterskole til Erhvervsskole', haft succes med netop det.

Og nu skal succesen bredes ud til efterskoler i resten af landet. Efterskolerne har nemlig fået en uddeling på fem mio. kr. fra Tietgenfonden.

Løsning af konkret og selvvalgt opgave

E2E-projektet går kort sagt ud på, at eleverne i stedet for at skrive den klassiske OSO-opgave laver en såkaldt IBO-opgave. IBO står for Innovations Brobygnings Opgave. Her skal eleverne løse en konkret opgave på selvvalgte virksomheder. Det kan for eksempel være, at de vil udvikle en sækkevogn, der kan løfte højere ting end en normal sækkevogn, til den lokale håndværker. Eller at de vil gøre den lokale genbrugsbutik mere attraktiv for unge.

Projektet skal og visionen er, at eleverne opnår:

Projektet skal:

1. Udvide antallet af efterskoler, der arbejder med IBO, og dermed sender alle deres 10. kl. elever i IBO-praktik på virksomheder og på IBO-brobygning på erhvervsskoler.

2. Udvide antallet af efterskoler, der arbejder med erhvervsrettede linjefag.

3. Udvikle koncepterne i punkt 1 og 2 med verdensmålsperspektivering.

Visionen er, at eleverne opnår:

  • Evnen til at tænke stort og globalt samtidig med at de kobler sig på behovet i virksomhederne lokalt
  • Et bredere globalt udsyn og større indsigt i, hvordan erhvervsuddannelser kan hjælpe med at løse de globale udfordringer
  • En oplevelse af at koble visioner, fagfaglighed og viden med en innovativ udviklingsproces, hvor svarene ikke er kendt på forhånd.

Når eleverne har været ude i det lokale erhvervsliv og fået ideen til deres projekt, bruger de de sidste uger af forløbet i IBO-brobygning på en lokal erhvervsuddannelse. Her modtager de undervisning, som de kan bruge til at forbedre deres idé og færdiggøre deres projekt.

Mødet med muligheder i praksis

Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, glæder sig over, at flere efterskoler fremover kan få glæde af projektet.

"Hvis vi skal flytte de unges perspektiv, skal de møde mulighederne i praksis og ikke bare høre om dem. Det er det, vi gør på efterskolerne. Med det her projekt viser vi eleverne, hvor mange muligheder der er, og de får konkret praktisk erfaring. Jeg er overbevist om, at det er den rigtige måde at arbejde med det på," siger Torben Vind Rasmussen. 

Henrik Lehmann Andersen, direktør i Tietgenfonden, forklarer, at det har høj prioritet for fonden at støtte projekter, som åbner de unges øjne for erhvervsuddannelserne. 

"Brobygning er et vigtigt redskab i forhold til valg af ungdomsuddannelse hos især uafklarede unge, hvor en studentereksamen ikke nødvendigvis er det mest oplagte. Projektet vil ruste eleverne til bedre til at træffe valg af ungdomsuddannelse og vise dem de muligheder, som valg af en erhvervsuddannelse giver dem," siger han.

Tænk stort og globalt med Verdensmål-twist

Det nye projekt hedder 'E2E - med verdensmålene i hænderne', og som titlen antyder, skiller det sig ud fra det oprindelige E2E-projekt ved at have et verdensmål-benspænd, som er afgørende for elevernes valg af case og indholdet af den brobygning, som de modtager. Elevernes ideer skal altså relatere sig til et af FN's 17 verdensmål, og erhvervsskolerne skal gennem IBO-brobygningsforløbet give konkrete eksempler på, hvordan de kan løse de globale udfordringer. Det kan være, eleverne vil arbejde med konkrete løsninger på madspild, ligestilling, CO2-udledning, overforbrug eller noget femte.

Karin Skjøth har været projektleder på det oprindelige E2E-projekt og udviklet IBO-opgaven. Det er også hende, der skal stå i spidsen for at føre projektet videre. Hun forklarer, at ambitionen med projektet blandt andet er, at eleverne lærer at tænke stort og globalt, samtidig med at de kobler sig på behovet i virksomhederne lokalt.

Praktiske løsninger på verdens udfordringer

”Vi ved, at efterskoleeleverne er optagede af at forbedre verden og ikke mindst klimaet. Det vil vi gennem dette projekt koble sammen med erhvervspraktik, brobygning og vejledning, således at elevernes visioner sættes i spil med deres uddannelsessøgning,” siger Karin Skjøth og tilføjer, at den faglige uddannelse, som finder sted på erhvervsskolerne, netop kan være en del af svaret på verdensmålenes udfordringer.

”På erhvervsskolerne får eleverne en unik mulighed for at komme i kontakt med verden og opleve, hvorledes erhvervsskolerne har praktiske løsninger på verdens udfordringer,” siger hun.

For Tietgenfonden har integrationen af verdensmålene også været afgørende for den store donation til projektet.

"Projektet understøtter unges udvikling af egne løsninger på en global samfundsdagsorden, som står højt på lystavlen i generationen. På den måde kan projektet styrke erhvervsuddannelsernes oplevede relevans og image blandt unge," siger Henrik Lehmann Andersen fra Tietgenfonden.

Kort og kontant

Projektnavn
E2E - Med Verdensmålene i hænderne
Projektejer
Efterskoleforeningen
Projektperiode
2019-2022
Støttet med
5 mio. kr.
Samlet budget
5,8 mio. kr.

Få mere af vide

Karin Skjøth
Projektleder
Efterskoleforeningen
3312 8680
E2E

Kontakt

Nanna Hølge-Hazelton

Nanna Hølge-Hazelton

Projektkonsulent

Rådgivning om støttemuligheder og opfølgning på uddelinger.

4070 3765

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.