Typiske spørgsmål

Der er mange spørgsmål - og svar - når det handler om at søge og modtage støtte fra Tietgenfonden. Få her svar på de ofte stillede spørgsmål.

Spørgsmål og svar 

På denne side finder du svar på de typiske spørgsmål, vi modtager. 

Hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål, kan du altid kontakte os.

Generelle spørgsmål

Hvad støtter Tietgenfonden?

Vi støtter almennyttige aktiviteter, der fremmer viden og virkelyst i erhvervslivet, fordi det genererer udvikling og velstand i samfundet.

Ifølge Tietgenfondens vedtægter, skal vi støtte almennyttige og velgørende formål. I 2023-2027 støtter fonden projekter med fokus på kvalitet og stolthed i håndværksfagene. 

Læs mere om fondens støtteområder

Har I en strategi?

Ja, i strategiperioden 2023-2027 støtter fonden initiativer med fokus kvalitet og stolthed i håndværksfagene inden for tre fokusområder:

  1. Værksteder
  2. Fejringer
  3. Overgange

Læs fondens strategi

Har I værktøjer til ansøgere?

Ja, vi har samlet alle vores værktøjer til jer, der vil søge støtte. På denne side får I hjælp og inspiration til hele ansøgningsprocessen.

Værktøjer til ansøgere

Har I værktøjer til støttemodtagere?

Ja, vi har samlet alle vores værktøjer til jer, der har modtaget støtte. På denne side finder I relevante materialer til alle faser i et støttet projekt.

Værktøjer til støttemodtagere

Hvilket beløb støtter I typisk med?

I 2022 uddelte Tietgenfonden 27 mio. kr. til 12 projekter. Fonden støtter typisk projekter med mellem 500.000 kr. og 3 mio. kr. 

Læs mere om uddelinger

Hvordan søger vi?

I søger via vores hjemmeside, hvor du også kan få hjælp til din ansøgning. 

Ansøgningsportal

Kan I på forhånd sige, om det er en god idé at søge hos jer?

Både og. Vi kan aldrig love, at I kan få støtte, men vi kan inden for 72 timer give jer en første vurdering af, om det er relevant for jer at søge støtte fra Tietgenfonden til jeres projekt. Bemærk, at vi ikke støtter enkeltpersoner eller erhvervsvirksomheder.

Kontakt os altid gerne – hellere for tidligt end for sent.

Få en 'første vurdering' her

Hvornår får vi svar på vores ansøgning?

Der går typisk mellem 4-6 måneder.

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet på et bestyrelsesmøde efter forarbejde i administrationen. Bestyrelsen holder fem møder i løbet af året. 

Alle ansøgere får svar.

Kan man søge igen, hvis man: har søgt tidligere? Har fået afslag? Har fået støtte?

I kan ikke søge om støtte til samme projekt flere gange, og I kan heller ikke søge om flere penge til samme projekt, efter det har modtaget støtte. I kan godt søge om støtte til et nyt projekt.

Søg støtte her

Hjælper det mig at tale med bestyrelsesmedlemmerne?

Kontakt til bestyrelsesmedlemmer har ingen indflydelse på fondens vurdering af en ansøgning. Vi har den samme tilgang til ansøgninger, uanset hvem man kender.

Er et bestyrelsesmedlem involveret i et projekt, går vedkommende uden for døren inden behandling.

Hvordan skal Tietgenfonden krediteres, når man kommunikerer sit projekt på diverse platforme? 

Når I udarbejder diverse kommunikationsmateriale for et projekt, som realiseres med støtte fra Tietgenfonden, så husk at fortælle, at fonden har støttet det. Det gør I ved at indsætte fondens logo. 

Få vejledning og inspiration her

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.