Erhvervsuddannelser får støtte til at vise bæredygtige kompetencer frem

Bæredygtige møbler designet og produceret af tømrer-, møbelpolstrer- og snedkerfagene i samarbejde med håndværksvirksomheder vises frem til stort anlagt event, som Tietgenfonden nu støtter med 4,9 mio. kr.

Nyhed

Grønt nationalt samlingspunkt

Nyudviklede bæredygtige møbler bygget af biomaterialer og restaffald fra lokale virksomheder bliver en af attraktionerne, når Green Innovation Week afholdes for fjerde gang i Skive til september.

Det stort anlagte event med forventet 4.500 deltagere har netop fået 4,9 mio. kr. i støtte fra Tietgenfonden.

Green Innovation Week er kulminationen på et års samarbejde mellem midtjyske uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder. Grundidéen er at udvikle grønne og bæredygtige løsninger ikke mindst inden for håndværksfagene.

Via forskellige aktiviteter bringes elevernes og de studerendes kompetencer i spil inden for den grønne omstilling,"
fortæller Louise Vilsgaard, partnerskabsansvarlig i Green Innovation Week.

Og det skal forstås helt bogstaveligt. Event og aktiviteter skabes i samarbejde på tværs af fag og virksomheder, f.eks. Power-to-X-løsninger, som kan generere strøm til dele af eventet, smagsprøver på nye grønne fødevarer og planteproteiner, workshops om upcycling af restmaterialer mv.

Green Innovation Week formår at gøre håndværksuddannelserne attraktive ved at bringe de unges skabertrang og kreative sider i spil samtidig med, at der er fokus på grøn omstilling og bæredygtighed. Det er godt set af Business Skive,"
siger uddelingschef Christine Paludan-Müller fra Tietgenfonden.

Green Innovation Week er afviklet ved Elværket Skive hvert år siden 2021 og er vokset med gradvist flere aktører lokalt og regionalt. Nu er projektet klart til en national skalering.

Vi ser frem til i samarbejde med Tietgenfonden at kunne skalere vores lokale erfaringer til nationalt niveau, så vi den måde er med til at sikre, at vi som nation får udviklet de rette kompetencer indenfor den grønne omstilling,"
siger Louise Vilsgaard.

Fondsstøtten løber over en periode på tre år.

 

Om Green Innovation Week

Green Innovation Week samarbejder med uddannelser og erhvervslivet om at udvikle grønne bidrag, der tilsammen skaber eventet. Green Innovation Week vil skabe en bevægelse på tværs af fagligheder, der i et inspirerende miljø viser, hvordan de håndværksrettede uddannelser bidrager til den grønne omstilling, bæredygtighed og innovation.

Eventet finder sted i Skive torsdag d. 26. september 2024.

...

Kort og kontant

Projektnavn

Green Innovation Week

Projektejer

Business Skive

Projektperiode

2024-2026

Støttet med

4,9 mio. kr.

Samlet budget

25,6 mio. kr.

Få mere af vide

Louise Vilsgaard
Projektleder og partnerskabsansvarlig
Green Innovation Week - Business Skive
2894 1544

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.