Bestyrelse (2022)

Tietgenfondens bestyrelse (2022) består af otte medlemmer, der har ansvaret for strategi og forvaltning af midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser.

Bestyrelsen 2022

Tietgenfondens bestyrelsesmedlemmer

  • Bestyrelsesformand, Peter Schütze
  • Næstformand, Executive Vice President HR, CSR & Communication Louise Gade
  • Professor i antropologi Kirsten Blinkenberg Hastrup
  • Adm. direktør Jens Bjørn Andersen
  • Direktør Torben Laustsen
  • Adm. direktør Mads Hylleholt Bøttger
  • Adm. direktør, lensgreve Adam Christoffer Knuth 
  • Cheflæge, professor i klinisk onkologi Karina Dahl Steffensen


Medlemmerne udgør også Nordea-fondens bestyrelse.

Læs mere om bestyrelsesmedlemmerne

Bestyrelsens opgave

På minimum fem årlige ordinære bestyrelsesmøder træffer bestyrelsen afgørelse i alle uddelingssager og andre spørgsmål for fonden.

Det er bestyrelsens ansvar at forvalte fondens midler i overensstemmelse med fondens formål og langsigtede interesser. Bestyrelsen har som mål, at danskerne - "almenheden" - får bedst mulig gavn af fondens uddelinger.

Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af spørgsmål, hvor der er en synlig og oplagt relation mellem vedkommende og en given ansøger. Et medlem har pligt til at oplyse om potentielle interessekonflikter.

Vederlag

Tietgenfondens bestyrelsesmedlemmer modtager for bestyrelsesarbejdet et fast årligt vederlag.

Formanden modtager 83.848 kr. i bestyrelseshonorar. Næstformanden modtager 56.109 kr. og menige medlemmer modtager 33.413 kr. i bestyrelseshonorar (2022). Medlemmerne af investeringsudvalget modtager ikke særskilt honorar herfor.

Tietgenfonden har ingen medarbejdere og dermed ingen direktion, idet fonden har indgået en administrationsaftale med Nordea-fonden.

Bestyrelsens sammensætning

Ved besættelse af bestyrelsesposterne tilstræbes en bredde i medlemmernes samlede kvalifikationer og en tilknytning til forskellige danske landsdele.

Bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode på to år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Der kan ikke ske valg eller genvalg af personer, der har været medlem af bestyrelsen i mere end i alt 12 år. Såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen eller hensynet til kontinuitet gør det ønskeligt, kan 12-års reglen efter beslutning i bestyrelsen fraviges.

Bestyrelsen supplerer sig selv og kan bestå af fem til ni medlemmer.

Aldersgrænsen for medlemmer af fondens bestyrelse er 75 år.

Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller aftaler mellem fonden og tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens. 

Udvalg

Tietgenfondens bestyrelse kan løbende nedsætte udvalg:

Tietgenfondens investeringsudvalg

Bestyrelsen har pr. 1. januar 2020 nedsat et investeringsudvalg. Investeringsudvalget skal blandt andet forberede oplæg til bestyrelsesbeslutninger vedrørende større investeringer, være sparringspartner for den administrerende direktør og finansdirektøren vedrørende investeringer, herunder håndteringen af emner relateret til ESG, samfundsansvar og bæredygtighed samt medvirke til opdateringen af fondenes investeringsstrategier til bestyrelsens beslutning.

Bestyrelsen udpeger op til fire medlemmer af bestyrelsen – dog ikke formanden og næstformanden – som medlemmer af investeringsudvalget, som i perioden 2022 – 2023 udgøres af:

  • Direktør Torben Laustsen (formand)
  • Adm. direktør Jens Bjørn Andersen
  • Adm. direktør Mads Hylleholt Bøttger
  • Adm. direktør, lensgreve Adam Christoffer Knuth

Tilmeld nyhedsbrev

Nyt fra Tietgenfonden i din indbakke

Tietgenfondens nyhedsbrev er til alle, der arbejder med projekter, hvor virkelyst og vækst er nøgleord. 
 
Vi fortæller om støttemuligheder, uddelinger, giver gode råd til ansøgere og deler projektfaglig viden. Vi skriver, når vi har relevant nyt.